![]() Købsprocedure i SpanienEt boligkøb i Spanien er forskelligt fra det man kender i Danmark. Derfor bør man altid følge de procedurer som sikrer, at købet forløber korrekt efter de lovpligtige forskrifter.Af Bolig Costa del Sol, http://www.bolig-cds.dkDette er en kort introduktion til boligkøb i Spanien. Enkelte emner er udeladt, da en fyldestgørende beskrivelse vil være for omfattende.Vi anbefaler, at man altid bruger enten en advokat eller kompetent person i forbindelse med boligkøb i Spanien. 1. Reservation af boligNår ønskeboligen er fundet, bliver boligen taget af markedet. Det bliver gjort ved at indbetale et reservationsgebyr på omkring € 6.000,- og underskrive en reservationskontrakt, hvor detaljer som pris, overtagelsesdato og betalingsbetingelser indgår.2. Privat købskontraktHerefter begynder advokatens arbejde med at indhente en Nota Simple (tingbogsudskrift), hvor advokaten undersøger ejerskab, lovligheden af boligen, om der er specielle servitutter på boligen, gæld i boligen mv.Cirka to uger efter reservationsgebyret er indbetalt, bliver en privat købskontrakt udfærdiget, og der bliver betalt 10% af købsværdien minus det indbetalte reservationsgebyr. De 10% indbetales til sælger eller promotor. Denne kontrakt er bindende og sikrer såvel køber som sælger. Kontrakten indeholder de juridiske elementer, betalingsbetingelser, overtagelsesbetingelser mv. 3. SkødeskrivningSelve skødeskrivning foregår hos notaren og her møder de involverede parter op og notaren gennemgår skødet i alles påhør. Derefter skriver alle parter under og restbeløbet betales. Til sidst bliver nøglerne overdraget, og man er nu ejer af en bolig i Spanien.“I Spanien er det ikke normalt, at man overtager boligen inden skødeskrivning” I Spanien er det imod praksis at overtage boligen inden skødeskrivning, som vi ofte er vant til fra Danmark. Når skødet er skrevet, restbetalingen har fundet sted, modtager man nøglerne og man kan flytte ind. Ved skødeskrivningen betales de købsomkostninger som følger med i Spanien. Dette er betaling til notaren, moms på boligen, papiromkostninger mv. Som tommelfinger-regel udgør det cirka 10% af skødeprisen plus eventuelle låneomkostninger, hvis et lån bliver optaget. Efter skødeskrivningen er der stadig en del arbejde til advokaten. En masse praktiske detaljer skal færdiggøres som eksempel ændring af El-kontrakt, tilmelding af diverse indbetalinger. Alt dette bliver færdiggjort igennem de kommende uger. Dette er som sagt en forkortet udgave af købsforløbet og en uddybende forklaring vil blive præsenteret af Bolig Costa del Sol og advokaten. |
Vejret for Malaga, Solkysten |
|
|---|---|
|
Vejret lige nu: 21˚CFøles som: 21˚CVejrforhold: Overskyet |